| 07 marts 2010
Efter en lang rejse fra Danmark og en spændende køretur fra lufthavnen, igennem Cape Town, og ud på de afrikanske motorveje og landeveje når vi endelig frem til Bolders Beach. At finde Bosky Dell var ikke nemt, men da det endelig lykkedes, var det hele turen værd.
Ad små snørklede veje ned mod det smukke hav findes det smukkeste perle af alle; Bolders Beach. Selv om dette sted ikke er vores egentlige og endelige rejsemål, bliver vi meget hurtigt enige om, at dette sted alene ville være hele rejsen og besværet værd. At stå på terassen og nyde den Sydafrikanske sol i slutningen af januar overstiger selv de vildeste forventninger, og vi blev alle, store som små, forelskede ved første øjekast. En gammel patriciavilla - måske ikke i den fineste stand - danner rammen om dette paradis, hvor naturen slår én i ansigtet, som aldrig før.
Vi sluger indtrykkene, og det kan slet ikke gå hurtigt nok. Den overdækkede terasse med søjler i ægte sydafrikansk stil giver den visuelle fornemmelse af en ramme, så vores vu over havet fremstår som det smukkeste maleri. Denne destination var egentlig mest tænkt som vores base og udgangspunkt for vores udflugter til bl.a. Cape Town, Simonstown, Fish Hook, Cape Point og Cape Of Good Hope samt Chapmanns Peak Drive. Men kunne sagtens være rammen om en hel ferie i sig selv.
Vi lader os også betage af de mange pingviner der går på vejene og står langs vandkanten i hopevis. Som små fjollede tegneseriefigurer vralter de rundt og giver billedet en hel surrealistisk dimension. Bavianer forstyrrer belejligt trafikken, og nægter, på deres egne overlegne måde, at flytte sig før de har tid, og før det lige passer dem. Vi venter selvfølgelig gerne. En dåse-Cola undersøges, og deres imponerende tandsæt vises lige for at markere, hvem der bestemmer. Det er ikke tilfældigt at der i vejkantet står skilte med teksten: "Baboons are dangerous animals. Don´t feed them".
Vores vært på Bosky Dell, Ilse, forklarer os, at vi bare skal lade bavianerne tage hvad de vil, hvis de kommer på besøg i huset. Vi er vist ikke helt klar over om hun mener det alvorligt, men det gør hun.